PRINT SEND TIL EN VEN
MidtSjællands Vandforsyning

Grundvand i Danmark
I Danmark bruger vi grundvand til drikkevand, og derfor er det vigtigt, at vi alle passer godt på vores grundvand, og beskytter det mod forurening, således at vi også i fremtiden kan hente rent drikkevand op.

Grundvandet undersøges og kontrolleres løbende, og hvis De ønsker yderligere information og viden om grundvand, kan De
læse mere hér.

Vandanalyser
Ønsker De at få foretaget en analyse af Deres drikke-vand, kan De rette henvendelse til Osted Vandværk. Prisen afhænger af hvilke stoffer, der skal analyseres for.

Drik frisk vand
Vær opmærksom på, at drikkevandets kvalitet kan være forringet om morgenen, efter at vandet har stået stille i forbrugernes installationer hele natten. Brug derfor de første par minutters vand til vask, toiletskyl eller andre formål, hvor vandet ikke drikkes. Når vandets temperatur er faldet, og der kommer koldt vand ud af hanen, er vandet friskt og kan drikkes.

Det er en god ide at have en kande med vand stående i køleskabet - så har De altid frisk og koldt vand, og De undgår vandspild ved at vente på, at vandet i hanen bliver koldt.

Undgå metalafgivelser fra armaturer
Mange armaturer i husstanden kan afgive metaller - herunder nikkel - til drikkevandet. Undgå derfor at drikke det første vand, som kommer ud af hanen, når vandhanen har stået stille over natten. Når vandet har løbet lidt og er blevet koldt, er det frisk og kan drikkes.

Forbrugeransvar
Vandværket har ansvaret for drikkevandets kvalitet frem til forbrugernes grundskel. Forringelser af drikkevandskvaliteten, som skyldes forbrugernes egne installationer, er vandværket derfor ikke ansvarlig for, men vandværket giver gerne råd og vejledning i tilfælde af problemer eller tvivlsspørgs-mål. Vandledninger på privat grund er Vandværket heller ikke ansvarlig for, med mindre der foreligger en tinglysning af en forsynings/hovedledning.

Utætte rør
Hvis uheldet er ude, og et rør bliver utæt, er det vig-tigt at kunne lukke for vandet hurtigt. Sørg derfor for at vedligeholde Deres ventil før vandmåleren jævnligt og checke, om den lukker tæt. Dette kan gøres ved at lukke ventilen og checke, at vandmåleren står stille, når de åbnes for en vandhane. Hvis der er problemer, bør De kontakte en blikkenslager.

Brandhaner
I tilfælde af brand kan det være et spørgsmål om sekunder for at redde liv. Det er derfor vigtigt, at brandhaner altid er nemme at komme til. Har De en brandhane placeret uden for Deres grund, skal De sørge for, at hæk eller lignende ikke vokser ud over brandhanen.
 
Stophaner
Stikledningsstophaner, er normalt placeret fra ca. 1 meter indenfor skel til ca. 30-50 cm. udenfor skel, tilhører vandværket og skal derfor altid være til at komme til. Undgå derfor at hæk eller anden beplantning vokser ud over stophanen.

Flytning
Ved ejerskifte påhviler det køber og sælger selv at ordne mellemværende vedrørende vandafgifter, f.eks. over ejendommens refusionsopgørelse.
Sælger eller køber skal oplyse vandværket om salget, gerne via
ejerskifteaflæsning her på hjemmesiden.

Kontakt Vandværket

Mail til:
post@midtsj-vand.dk

Ring på tlf.:
51 33 04 70

Skriv til:
MidtSj. Vandforsyning A.m.b.a.
Byvejen 22 B, Osted
4320 Lejre

Hjemmeside:
www.MidtSj-Vand.dk